Den nye RONDA 1800H Twin er en kraftig
industristøvsuger i klasse H med opsamling i Longopac pose for nem og støvfri
bortskaffelse af det opsugede materiale. Maskinen er udstyret med 2 sugemotorer
for ekstra kraftig sugeevne, også når der anvendes en lidt længere slange,
eller hvis der er behov for en større slangediameter. Støvsugeren kan
indstilles til Ø38mm eller Ø50mm slange. Dermed er den velegnet til mange forskellige
rengøringsopgaver.
Det effektive filtersystem med kanalfilter og HEPA
filter gør RONDA 1800H Twin i stand til at håndtere store mængder fint og/eller
sundhedsskadeligt støv. Filterrens foretages hurtigt og enkelt ved hjælp af en
renseventil, mens maskinen kører.
RONDA 1800H Twin er velegnet som dust-extractor på støvgenererende værktøj som f.eks. en gulvsliber. Støvsugeren er udstyret med en bipper-alarm som aktiveres, hvis lufthastigheden i slangen kommer under 20 m/sek. Dette er et krav for H-klasse støvsugere, som anvendes som dust-extractor.
Maskinen er monteret på et robust rammestativ med
letløbshjul. Komplet tilbehørspakke med rør, slange og mundstykker medfølger.
Fås også som model med opsamling i beholder.
Varenummer: 82.16.1800