Free cookie consent management tool by TermsFeed

BYGGERI'25's produktomtaler

Firmanavn
Adresse
Post nr.
By
Kontaktperson
Standnr.
Tlf.
Email

Sikkerhedshjelm med teknologi 

Historisk set er sikkerhedshjelme designet til at beskytte mod lige stød med det primære formål at beskytte mod kraniebrud. Skrå påvirkninger er dog en mere almindelig ulykke, men på trods af dette dækker de nuværende regulatoriske certificeringsstandarder ikke denne type skadesrisiko, på trods af at den menneskelige hjerne er mere følsom over for rotationsbevægelser, der opstår under skrå stød sammenlignet med lige stød.

En anden problematik ar alenearbejde, hvor vi finder en tilskadekommen person for sent til at kunne yde den nødvendige og bedste hjælp.

Guardio safety som er eget af Båstadgruppen AB i Sverige, har i samarbejde MIPS udviklet sikkerhedshjelme der reducere sandsynligheden for hovedskader i byggebranchen, samt kan alarmere ved ulykker hos alenearbejdere.

Værnemidler fra Guardio fokuserer på brugernes behov, udviklet på baggrund af videnskabelige tests og den nyeste forskning. Vores mål er altid at tage sikkerheden til nye højder med vores sortiment af innovative hjelme, høreværn, pandelamper og beskyttelsesbriller – så vores brugere kan føle sig trygge ved at gøre et godt stykke arbejde, med videnskaben bag sig.

I udviklingen af vores produkter er værdier som innovation og videnskab retningsgivende for os. Vores mål har derfor været at investere i tekniske løsninger og smarte funktioner som MIPS og NFC scanner. Ved hjælp af innovativ teknologi og designløsninger gør vi vores sortiment problemfrit og nemt at bruge, samtidig med at vi sikrer den ultimative komfort for brugeren.

Mips® sikkerhedssystem er designet til at yde beskyttelse i hjelme mod såkaldt rotationsbevægelse.

Rotationsbevægelse er en kombination af rotationsenergi (vinkelhastighed) og rotationskraft (vinkelacceleration). Denne rotationsbevægelse resulterer i forskydning og/eller strækning af hjernevæv, der påvirker hjernen og kan føre til alvorlig hjerneskade såsom hjernerystelse og blødning.

Udviklingen af MIPS lavfriktionslag er baseret på mange års studier af den menneskelige hjernes biomekaniske egenskaber. Hans Von Holst som er grundlæggeren af MIPS udtaler at forskning og udvikling har stået på i over 25 år og er foregået sammen med Karolinska Institutet og Den Kongelige Tekniske Højskole i Stockholm. Der er udført utallige tests for at sikre og videreudvikle innovationen. Så sent som i oktober 2019 blev Polhelm-prisen uddelt til de forskere, der var involveret i udviklingen af MIPS-sikkerhedsløsningen.

I Guardiohjelmen er der et digitalt værktøj integreret der gør det muligt at få adgang til vital information i nødsituationer. Ved at bruge en smartphone kan vigtige oplysninger gemmes lokalt og derefter tilgås ved hjælp af en app.

Denne smarte sikkerhedsteknologi beskytter mennesker før og efter en hændelse. Før en hændelse hjælper det med forebyggende foranstaltninger ved at overvåge udstyrets tilstand og situationsbevidsthed. Efter en mulig ulykke understøtter den din bedring med tidsbesparende information.

Du kan gemme vigtige medicinske oplysninger direkte i din hjelm, let tilgængelige, når sekunder kan være afgørende! Oplysningerne gemmes lokalt i hjelmen og læses let med en smartphone via NFC-teknologi.

Ved hjælp af denne funktion kan du opbevare dine nødkontakter direkte i din hjelm, og gør dem tilgængelige for dem, der er først på stedet i tilfælde af en ulykke.

Du få også adgang til nøjagtige koordinater. Disse placeringsoplysninger kan nemt deles med paramedicinere og medicinsk personale.

Med fokus på komfort og brugervenlighed, har Guardio lavet hjelme der sidder bedre på hovedet, og som gør at hjelmen ikke sidder lige så højt på hovedet. Dette giver en bedre balance så hjelmen ikke føles så tung, samt reducere sandsynligheden for at slå hovedet/hjelmen ind i noget fordi brugeren ikke har tænkt over den øgede højde på sig selv med hjelm.

Guardiohjelmene leveres i to typer med masser af tilbehør, og kan kombineres med reflekser og andet øget sikkerhedstilbehør.

Guardio Armet - En ventileret hjelm i 10 farver.

Guardio Armet Volt - Samme hjelm med 1000v. godkendelse og i 9 farver.

Begge hjelme leveres med den specialdesignede hagerem, der gør at brugeren kan anvende høreværn på hjelmen uden at hageremmen genere eller reducere dæmpningsværdien på høreværnet fordi der skabes lækager.

Theia halv og fullface visirene er sammen med Visorflex pandelampen deisgnet til kunne anvendes på hjelmene uden at disse kommer i karambolage med hinanden. Dvs du kan frit slå dit visir op og ned uden lygten sidder i vejen.